| Notater |
- Dåb: ? Niels Peter Olsen af Lyngby. Lagerarbejder Carl Chr. Olsen ?. Enke Beth Christine Olsen af Brede. ? ? Amanda Olsen, Thorasvej? 17
Navneændring til Betlev i 1954.
Navneændring til Barnewitz i 1966.
Fik navneændring til Ørsted i ?
Udtrådt af Folkekirken 1949.
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2484104
Oplysninger om registerbladet
Udfyldelsesdato: 1-11-1918
Særlige bemærkninger: Navneforændring Kgl bevilling 5/1-20
Personer
Hovedperson
Vilhelm Georg Barnewitz Ørsted , 7-8-1899 , København
Stillinger: Pianofortearbejder Lærling
Ægtefælle
Martha Petrea Ørsted (født Nielsen) , 11-3-1899 , Helsingør
Registrators kommentar: Gift 10-12-1919
Adresser
1-11-1918: Sankt Hans Gade 14 , 1.
Registrators kommentar: 1/5-19
1-10-1919: Smaalandsgade 1
12-12-1919: Frederiksborgvej 16 , 1. hos Reltoft
1-11-1921: Frameldt
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterbladImage&id=2307983&backside=1&tmpl=component
Adresser
1-11-1922: Fra Glostrup til Hovgaardsgade 8, 5.
1-5-1923: Frameldt
http://jyderuprealskole.dk/Jyderup%20by/Riksted.html
Først på formiddagen tirsdag den 17. april 1945 ? mindre end tre uger før befrielsen ? parkerede fire mænd fra Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste (ET) deres bil på Smørumvej i Brønshøj og gik op til kiosken i nr. 161.
De var blevet sendt derud af en overordnet i HIPO-korpset på Politigården i København. Kioskejeren, den 32-årige Jens Thorup, skulle dræbes, lød ordren, som blev givet til den 38-årige ET-mand Henry Emil Riksted (tv.). Han fik dog ikke at vide, hvorfor Thorup skulle dø.
Anføreren: Jeg klarer det selv Uden for kiosken sagde Riksted, at de tre andre blot kunne blive udenfor og fungere som dækfolk. Han skulle nok klare den beskidte del af opgaven selv. Han åbnede døren, gik hen foran disken og affyrede fra hoften et skud af sin pistol, der ramte Jens Thorup i brystet. Netop da kioskejeren sank om, kom en af medgerningsmændene, den 22-årige tyskfødte Willi Mann, ind ad døren. Han gav Thorup et skud i hovedet, der definitivt dræbte ham.
Tre dødsdømt i alle retsinstanser Drabet i Brønshøj er et led i en af de tankevækkende blandt dødsstrafsagerne mod landsforrædere efter krigen. Den er interessant, fordi den siger noget om, hvem blandt de 78 dødsdømte der havde chance for at blive benådet, og hvem der måtte se i øjnene, at deres liv sluttede foran en peloton af ti karabinbevæbnede politifolk. Det fremgår af historikeren Henning N. Larsens bog Benådet ? 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse, der udkom på Nyt Nordisk Forlag.
Sagen var et led i et sagskompleks mod en gruppe af ET-folk, og Københavns Byret, Østre Landsret og Højesteret var enige om at dømme Henry Riksted, Willi Mann og den 45-årige Vilhelm Georg Barnewitz (der også havde været med på Smørumvej) til døden.
Hævndrab på uskyldig
Den anden tungtvejende sag i anklagemyndighedens materiale var et drab, der fandt sted tre dage tidligere, den 14. april, da Willi Mann, Vilhelm Barnewitz, dennes søn Benny Barnewitz og yderligere en ET-mand Knud Carl Sjøberg kort før midnat bankede på døren hos ekspeditionssekretær Ejnar Emanuel Larsen, Finsensvej på Frederiksberg, og brasede ind i lejligheden, da hustruen åbnede.
Vilhelm Barnewitz, der havde planlagt aktionen, rettede først pistolen mod manden, der stod i entréen i pyjamas, men den klikkede. Derefter skød Sjøberg mod Ejnar Emanuel Larsen, og Benny Barnewitz gjorde det samme. Til sidst gik Mann, der havde til opgave at holde hustruen i skak, hen til den dødeligt sårede mand og skød ham i hovedet.
Drabet var et hævndrab, fordi Vilhelm Barnewitz kort forinden havde været genstand for et likvideringsforsøg. Han havde fået den (i øvrigt fejlagtige) opfattelse, at Ejnar Emanuel Larsens bror var med i aktionen. Og broderen var nu flygtet til Sverige.
Holdt hustru som gidsel
En tredje meget alvorlig sag var, da Riksted sammen med far og søn Barnewitz uden for åbningstiden tvang en bankbestyrer til at åbne banken og udlevere et kontantbeløb på over en million nutidskroner. Henry Riksted holdt hustruen op i hjemmet med besked om, at hun ville blive skudt, hvis manden lavede numre, medens Barnewitz?erne gik med bestyreren hen til banken.
Undlod at fylde patroner i pistolen
Kun Riksted blev henrettet. Det skete 15. september 1949 på Christianshavns Vold. Fem dage senere blev det to andre benådet og straffen ændret til fængsel på livstid. De blev begge løsladt i 1958 efter 13 års afsoning.
Forklaringen på benådningen af Vilhelm Barnewitz ligger lige for, selv om han var hovedmanden bag mordaktionen mod ekspeditionssekretæren. Han havde undladt at fylde patroner i sin pistol under aktionen, fordi han ville undgå at skyde nogen. Sagen blev afgjort ved Højesteret i 1949, og på dette sene tidspunkt af retsopgøret var det ifølge Henning N. Larsens bog blevet praksis, at det kun kom på tale at henrette en dødsdømt, hvis han egenhændigt havde begået mindst ét drab.
|
Our Family History
1899 - 